Integritet

Igennem 10 år har jeg udfærdiget mange undersøgelser og erklæringer til myndigheder og andre, som har brug for sagkyndige vurderinger i deres sagsbehandling. Saglighed og objektivitet er en afgørende forudsætning for, at udtalelserne kan anvendes til formålet. Alle parter skal have tillid til, at de faglige vurderinger er velunderbyggede og upartiske.

Derfor resulterer en undersøgelse hos BUKH Psykiatrisk Privatklinik altid i en grundig forklaring på de konklusioner og anbefalinger, der videregives. En erklæring peger ikke på et bestemt udfald - f.eks. en ydelse - men er alene et bidrag til det grundlag, som andre (forsikringsselskab, kommune, dommer m.fl.) træffer deres afgørelser på. Sagkyndige udtalelser er med andre ord aldrig et partsindlæg. 

 

Tidligere klager:
BUKH Psykiatrisk Privatklinik har de seneste 10 år modtaget én klage over en speciallægeerklæring udfærdiget i april 2019.  Sagen blev afgjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn den 02.06.2022. Klageren fik ikke medhold i klagepunkterne. 
 
Disciplinærnævnet anfører i sin afgørelse, at "erklæringen blev udfærdiget på relevant vis, og at det i erklæringen anførte, herunder konklusionen med baggrund i den kliniske undersøgelse, var velbegrundet".
 
Konklusion: "Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i psykiatri Jens Drachmann Bukh handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af speciallægeerklæring af den 22. april 2019".